Så må det endelig være på sin plads at skyde vinteren i gang. Det gør jeg her på bloggen ved at knytte nogle ord til vinterens første højdepunkt – den årlige premiere på RAD Film Productions’ nye film. I år gik turen så til “Double Up”.

Hele året har jeg gået og glædet mig til, at dagen skulle oprinde. Efter hyppigt at have fulgt med i RAD’s videoblogs på freeride.dk, har det stået mig klart, at der var lagt i ovnen til noget stort. Mange forskellige riders, forskellige destinationer og ikke mindst flotte tricks.

Ligeledes på dagen, fredag den 5. november, gik jeg og snakkede og sms’ede med kendte ansigter fra det danske freeski-miljø, og alle var virkelig tændte på, hvad der skulle gå ned om aftenen i Royal Copenhagen Skatepark.

For mit eget vedkommende gik dagen med et besøg hos den altid glade Michael Fugmann i Frostgun, hvor også Krøi var på arbejde. Herefter gik hyggen, præcis som sidste år, ud til Christian Lang sammen med Alexander Vissing, min sæson-pal Christian-Emil Thorup, den efterhånden verdensomtalte altmulig-medie-mand Troels “Bowle” Iversen og The Infamous Johan Duus. Efter et gensyn med Locoskiing’s gamle film “Outset”, nogle juleøl og et par bowler gik turen i taxa til skateparken. Dørene åbnede kl. 21 og, da vi meldte vores ankomst kl. 21.30, var der virkelig crowded ude foran – nåh ja, der var jo også udsolgt – 700 solgte billetter!

Efter lidt tid i køen – en god snake – fik vi et armbånd af aftenens midtpunkt, Nikolaj Vang, og fik smidt vores jakker i garderoben og kunne gå ind og nyde festen. Og mon ikke der var fest; kæmpe tryk på, lige så snart man trådte ud i det egentlige område, hvor Geto Boys’ “G-Code” også blæste ud af højttalerne.
Efter noget snak, nogle flere øl – fri bar indtil filmstart! – og et “What’s up” til en masse fede mennesker, var det endelig tid til, hvad aftenen handlede om. Premieren på “Double Up”.

Crowded skatepark

Filmen blev et glædeligt gensyn med en masse gamle ansigter samt et indtryk af det efterhånden ret store ryk, der sker i juniorafdelingen på den danske freeski-scene.
Vi så igen højt teknisk niveau fra såvel Rasmus DJ, Dennis Hannesbo og Hans-Jakob Brandt som fra Rasmus Faber og Lasse Dam Rasmussen. Sidstnævnte to, nu coaches på dincamp, er mere eller mindre smidt til Montafon fra højre, kom for at filme en helt vild part med handdrags over rainbowboxe, pretzels, store flat 5′ere og masser af stil. Ligeledes stod Rasmus DJ også for sin del af underholdningen med hans velkendte store spins.
I parten fra Breckenridge så vi de to bedste danske freestylere, Hans-Jakob Brandt og Dennis Hannesbo, give den fuld gas. Parten var ikke lang, men det var nok til at de to kunne nå at vise, hvorfor de stod som hhv. nummer 1 og 2 på skamlen Slopestyle DM 2010.

Bowle

Vinteren 2009/2010 er synonym med historiske snemængder i vores lille bjergfri land. Dette havde Niels Ettrup, Christian Lang og Maasi Lynge udnyttet optimalt og havde fået støbt en lækker urban-part sammen. Det var godt at se Maasi og Lang cleare nogle teknisk svære rails for så at tage NEP med på råd, når der skulle laves små kickers og bunk’es varevogne.
I Val Thorens-parten gik turen så til de to gamle Locoskiing-drenge Sebastian Strandvold og Lasse Svendsen samt den danske young gun Simon Knudsen. Ligeledes bød filmen på en freeride part med Peter Isaksson, en SOS-young gun part med det unge SOS-team og et USA-roadtrip med Troels Feodor og Rasmus Brohl.

Troels

Det samlede indtryk af RAD’s nyeste skud på stammen er altså, lidt som det plejer at være, at det tekniske niveau år efter år bliver øget, og derfor har vi også set højere niveau end måske nogensinde før.
Ligeledes er klipningen, tilsyneladende med tilføjningen af Klaus Elmer – mindre stress til Jungersen(!), steppet et niveau op og virkelig, virkelig flot! Alt i alt en grafisk rigtig flot film, kombineret med store, underholdende tricks.

Et minus er, at en del af de forskellige parts, i hvert fald Montafon og SOS-team, har været lagt ud som videoblogs på freeride.dk og har ikke fået tilføjet meget ekstra, inden de blev klippet ind i filmen. Mange tricks, som måske ville forventes toppet, netop fordi de har været med i videoblogs, var altså set før og kom på ingen måde som en overraskelse på premiereaftenen.

Og nu skal vi så til det kedelige, for fuldstændig som sidste år er filmen ikke optimalt “disponeret”. Igen i år har Dennis Hannesbo og Hans-Jakob for få skud i forhold til andre riders. På samme måde har Simon Knudsen kun 3 skud i hele filmen, på trods af at have vundet Slopestyle- og Halfpipe DM for juniorer i 2010, samt at have vundet RAD Film Film Battle i kategorierne “Best Trick”, “Best skier” og “Best Edit”. For så ikke at nævne, at han, i manges øjne, er den teknisk dygtigste danske railskier nogensinde.
Vi står altså med samme problem som sidst år, at, tja, vi viser da, at niveauet på den danske freeski-scene er konstant stigende, men vi viser alligevel ikke “the cream of the crowd”. Om det skyldes RAD Films måde at se tingene på, forskellige sponsorers interesser eller at nogle riders har været mere samarbejdsvillige end andre, skal jeg ikke kunne svare på, jeg kan kun stå i samme position som sidste år og ærgre mig over, at det eneste danske skifilmsselskab og dets tilhørende riders indbyrdes ikke kan få det til at spille optimalt. Det er en skam for et spirende dansk skimiljø.

Alligevel var stort set alle med interesse i det danske freeskimiljø troppet op for at bakke op om en kæmpe fest. Det var et godt arrangement i skatehallen, som også tager filmen lidt til omgivelser hvor den hører hjemme, men dyre barpriser satte lidt en stopper for festhumøret. I hvert fald for folk på SU, som ikke er vant til at give 50 kr. for en Grøn Tuborg på flaske. Men fair nok, der var da gratis Guld Tuborg ind til filmen gik på.

Molzen og Vitting var selvfølgelig også mødt op

Tak til alle for at have læst med, og vi ses til næste års RAD-premiere. God vinter!
– Henrik
(tak til Anders Krøigaard og facebook.com for billeder).

De norske drenge fra Chaoz Productions er også ude med en trailer for deres nye film, “ALL IN”. Filmen dropper til til vinter, med formentlig vimeo-stream og download ligesom “SHOOT ME” fra sidste år, og som DVD-bilag til Fri Flyt, det norske freeski-magasin, i december.

Det skal ikke være nogen hemmelighed at undertegnede har hygget sig utallige stunder med storslået akrobatik af Fridtjof Fredricsson og kæmpetricks i skudsikker stil af Gaute Silseth, så vi ser frem til endnu et skud på stammen. Mange destinationer ligner de samme som sidste år, men niveauet er steppet en tak op, en helikopter er sat i luften og den gode Chaoz-stemning er igen i år lige til at blive høj af!

Trailer:

In the making of…:

So long,
Henrik

Efter lang tids inaktivitet i sommerhalvåret, er det nu tid til at se på forskellige trailers til årets nye skifilm.

Her er først den syvende produktion af norske Field Productions – SIDE BY SIDE, der gør brug af riders som bl.a. Jon Olsson, PK Hunder, Anders Backe, Aleksander Aurdal og Tom Wallisch.

Aleksander Aurdal går stort.

Og her er så traileren:

4bi9's Steve Stepp i et stilet move.

Nyeste skud på stammen er underground-crewet 4bi9, som bl.a. består af selvsamme Tom Wallisch, good old Steve Stepp og Team Newschoolers’ LJ Strenio. De kommer i år med filmen GUNNIE SEASON:

So long,
Henrik

Efter lidt blog-inaktivitet er det vist på tide at komme en smule i gang igen.
Nu er vi for alvor ved at have nået enden af vintersæsonen, da jeg er kommet hjem fra Wagrain for good. Sæsonen var en lidt blandet fornøjelse for mit vedkommende med en knæskade midt i det hele, men det endte faktisk med at jeg levede livet på plankerne i 15 uger i løbet af sæsonen.

Nu går turen så til East Australia – the backpacker’s highway. Den islandske vulkanaktivitet har imidlertid sat vores tur lidt på standby, men formentlig kommer vi afsted inden længe.

Et andet tegn på, at vejens ende er nået, er et veloverstået Jon Olsson Super Sessions i Åre- succesen der kører på sit tredje år.
Resultatlisten fra årets JOSS ser således ud:
1) Team Canada
2) Team Newschoolers & Team Norway (uafgjort)
4) Team America (and winner of the People’s Choice Award)
5) Team Sweden
6) Team Down Under & Team Europe (uafgjort)

Og her er lige det første levn fra Åre – i form af Team America’s edit:

Sidst, men ikke mindst, kommer lige en opfølgning på verdens hurtige fashionskribent’s (Søren Ankers) artikel om Oakleys nyeste skud på stammen – the Holbrook – da jeg lige har fanget et billede af den lækre brille in action.

Team Americas Simon Dumont med den nye Oakley Holbrook, JOSS 2010.

Team Americas Simon Dumont med den nye Oakley Holbrook, JOSS 2010.

Have a good one
HRL

Next step: Ortopædkirurg – endnu et par uger uden skiløb.
That’s right – efter nu at have fået svar på en MR-scanning af mit knæ, viser det sig, at jeg har en lille revne i minisken (som ikke nødvendigvis skyldes mit uheld i Absolut Park), og at min lårbensknogle i højre knæ er blevet trykket. Nu skal en ortopædkirurg altså give mig svar på, hvor alvorlig min situation er, hvilket minimum tager endnu en uge.

Skiløbsudsigterne ser mildest talt ikke lyse ud, men så er det jo godt, at man kan hygge sig lidt med sneen hjemme i Danmark. Undertegnede og min gode ven, Troels, var fredag-lørdag på urbanjagt i Vejle-området (for en gangs skyld er det mig, der næsten har taget alle billeder!).

Forhåbentligt byder sæsonen på endnu et par uger på ski – enten tilbage til Wagrain eller en hyggelig påsketur til Les Deux Alpes. Ellers må jeg tage ud og opleve noget andet!

So long

Troels tjekker railet på Kirkebakken.

OH SNAP! Fotografen i aktion.

Troels giver den gas på PVC-røret ved Kirken. Ingen ved, hvorfor det ligger der.

Shapingen var åbenbart også mit ansvar ...

... men Troels var tilfreds - så er alting godt.

FLASHBACK, ons. 3/2-2010 (mors fødselsdag i øvrigt)
Undertegnede er ved at være ovenpå igen efter et stød i ryggen 2 uger forinden og er klar til at ramme Absolut Park i Flachauwinkl.
Dagen startede dog lidt skævt, da jeg glemte liftkortet på værelset. Men afsted gik det med shuttlebussen til Kleinarl, hvorfra man tager en stolelift, triller 5 meter ned til en ny stolelift, og BANG(!) så er man i parken.

Jeg joinede hurtigt vores pals Ebbe og Tomas samt deres uge-gæst Frederik “Paddy” Norkild. De første runs gik fint på trods af skidt vejr.
Og så pludselig sker det! På en box bredere end mine ski er lange. Hvordan kan det gå galt? Well, it did, ledbåndet på indersiden af højre knæ blev revet stykker. SMÆLD!
Jeg kom på egen hånd ned ad bjerget og med bussen tilbage til Wagrain, hvor jeg tog direkte til min efterhånden gode ven, dr. Rohrmoser. Efter et hurtigt tjek var han nervøs for både mine ledbånd og korsbånd og sendte mig direkte på sygehuset, hvilket gjorde mig meget nervøs.
På sygehuset viste det sig så, at det “kun” var den ovenfor omtalte ledbåndsskade, og jeg blev sendt hjem med krykker, et elastikbind om knæet og en opfordring om at komme til tjek igen næstkommende torsdag.

BACK TO REALITY (“næstkommende torsdag” – i dag)
Jeg har i dag fået at vide, at min knæ er godt stabilt, og at jeg kan begynde at arbejde på lavt tryk allerede på mandag, hvilket mine arbejdsgivere har godkendt. Super. Skiløbet står på standby de næste 3 uger, hvorefter jeg burde kunne tage på bjerget. Men først har jeg et tjek igen på næste torsdag.

Så det er lidt skade på skade i Wagrain, og den sidste uges tid er derfor gået med alt og ingenting – har set en masse skifilm, Fresh Prince of Bel-Air og spist.
En lidt kedelig update, men livet er ikke altid lutter lagkage. Desværre.

Jeg opretter helst ikke en post uden billeder eller anden form for media, så jeg giver lige et track, som jeg er blevet rigtig, rigtig vild med. Og ja!, du gættede rigtigt – det er fra Dane Tudors episke part, intet mindre!, i Everyday is a Saturday:

I bliver heller ikke snydt for siden http://www.yodawgyo.com/, som Thorup så venligt har vist mig, når nu jeg ikke har haft meget at give mig til.

The Classic

Flames

Yo girlfriend

So long,
PEACE

Efter lang tids inaktivitet kommer der endnu et indslag på bloggen.

Jeg har været lidt dårlig til, på det sidste, at holde jer opdaterede her på riders, så nu kommer der lige en opdatering og forklaring på dette.

Vi har passet lidt os selv hernede siden sidst – altså fået løbet en masse på ski og har faktisk hverken filmet eller fået taget nogle billeder. Da vi så igen ville til at filme, fandt jeg ud af, at mit kamera er gået i stykker! Det kan ikke tænde – jeg ved ikke helt hvorfor. Det har fået lidt fugt, hvilket godt kan være årsagen.

Derudover var jeg ude for et uheld for ca. 1½ uge siden, som endte med, at jeg blev slynget med rygraden direkte ind i et træ. Jeg fik taget røntgenbilleder to dage efter, men disse viste heldigvis, at der ikke er brud på rygsøjlen eller noget. Derefter var der ski-pause i en uge, hvorefter jeg så har fået løbet to dage på ski, men ikke i samme omdrejninger som inden uheldet.

MEN MEN MEN, vi har nu fået sne de sidste mange dage, og det skulle fortsætte indtil tirsdag. Så planen er, at Thorup og undertegnede i morgen tager en pudderdag, så må vi se, hvad ryggen siger til det. Vi arbejder samtidig på at finde en kameraløsning, så vi kan få færdiggjort kapitel 2 af SHREDDIT.

Her er lige 2 low-res pics, taget med 2 MP kamera:

Taget ud af vores værelsesvindue

Der falder pt. tykke snefnug i Wagrain.

Bis gleich!
Henrik

TeeTJiiiiiing!

Det er tidlig aften i det smukke vinterlandskab syd for Salzburg også kendt som Wagrain. Selvom mørket for længe er faldet på, kan man dog stadig ane silhouetterne af de sneklædte bakker, der omringer vor domicil.
Mens mine fingre falder som små snefnug ned over tasterne, sidder jeg i vores ydmyge kældersoveværelse, hvor der måske også er lidt rodet, men meget hyggeligt. Imens serverer Lango fritatensuppe, schnitzel og Birne Helene til de sultne hotelgæster, som også har tilbragt en mindeværdig dag på de østrigske pister.

Vi har nu været her i 3 uger, hvor dagene er gået med henholdsvis arbejde, møde med nye karakterer samt personligheder, tilvænning af østrigske skikke og traditioner og naturligvis SKI!
Det er i al sandhed en unik oplevelse, og jeg kan uden tvivl opfordre alle til at gøre det samme, hvis I det lyster.

Lango hygger sig i solen, mens Thorup bygger kicker.

Thorup opretholder sin, i øvrigt uopnåelige, steeze i stoleliften.

Et billede siger mere end tusind ord, og derfor har Lango og undertegnede valgt at sammensætte en video, der viser nogenlunde hvad vi foretager os, når ikke vi serverer tre-retters menu eller skænker Erdinger og Flügerl til turisterne.

Videoen er første kapitel af serien “SHREDDIT”, som skal tjene som dels dokumentation på vores tilværelse i Wagrain og dels entertainment for the masses.

Vi holder hermed på hlang.riders.dk en uformel, online verdenspremiere på the one and only series “SHREDDIT”!

PEACE!

Så skete det – vi har nu siden i nat (natten til 2. januar) og til nu (kl. 16.40, 2. januar) fået kæmpe dump i Wagrain, og med -10 grader på toppen klokken 9 i morges var en lækker pudderdag sikret.

Så jeg pakkede rygsækken og K2 Obsethed og tog bussen mod Grafenbergliften ved kvart over 9-tiden.

Obsethed's står hungrende på vej op i liften.

Her kørte jeg den ene fantastiske pudderlinje efter den anden – uden hiking pga. det massive snefald. Der blev slået små såvel som store sving mellem træer, på større åbne flader og under lifterne.

Da de gode, let tilgængelige begyndte at blive opkørt over middag (det er jo skiftedag om lørdagen, så der var ikke så mange om buddet), tog jeg skibussen op til Wagrains anden gondollift Flying Mozart. Her blev det kun til en enkelt tur, men hvilken tur. Jeg kørte udelukkende under selve Flying Mozart liften, hvor ikke ret mange andre havde kørt. Det betød for mit vedkommende puddersne til livet og hyppige faceshots.

Det er så hyggeligt at køre pudder, når himlen bare lukker sig sammen om bjerget.

Standing on top of the line, looking down.

Proof at vi taler seriøse snemængder: Wagrain by ligger kun i 800 meters højde

Tilfreds fyr med sin nye bedste ven: The Obsethed

Det var alt for denne gang, forhåbentlig følger flere af denne slags updates. Nu vil jeg nyde resten af min fridag og forhåbentlig en pudderdag mere i morgen, inden jeg møder på arbejde um 17 Uhr.

Henrik

Så er vi endelig landet i Wagrain, nærmere betegnet Hotel Kirchboden. Eller, det vil sige, at vi landede i Salzburg fredag middag ved halv 12-tiden og tog derefter en taxa (life of a pro, Vissing!) til Wagrain, da vi ikke orkede at skulle bære al vores baggage til busser osv.

I skrivende stund er min makker, Christian-Emil, på bjerget, mens jeg sidder og hygger, får lidt sen brunch og sammensætter lidt film af min, og vores, rejse nach Süden.

I dag har vi temperaturer lige omkring frysepunktet, hvilket bevirker at sneen rent faktisk er ved at smelte, så det er ikke så godt. Det er heller ikke så godt, at landingerne i parken er dejlig bløde i dag, når nu jeg ikke er på bjerget. Men is på, sneen skal nok komme og jeg har 3 måneder foran mig, så her er ingen smalle steder.

Jeg ved ikke lige, hvad jeg mere skal skrive, så det blev til en kort update her fra det Østrigske.
Her er lige et lille Windows Movie Maker-edit, som jeg har lavet. Enjoy.

Mit freundlichen Grüssen
Christoph-Emil und Heinrich!